Autogas i Danmark

Tankning af autogas er nemt og sikkert

Hvorfor koster autogas i Tyskland ca. 60 Euro cent per liter og prisen i Danmark 12,17 kr/liter. Det er en meget stor forskel – 7,64 kr./liter – . Den officielle forklaring hedder afgiftsforskelle, samt at det er svært at håndtere på de danske servicestationer. Vil du gerne vide hvad den rigtige forklaring er, så følg med her. Der er ikke ret mange firmaer, der sælger autogas, men BP Gas A/S sælger det i Odense og Primagaz Danmark A/S har osse få udsalgssteder via Uno-X. Q8 gas har et sted i Hirtshals – mængden er stort set lig med 0.

Der er nu lidt mere end 5.800 gastankstationer i Tyskland. I en lang periode er der kommet næsten 100 nye gastankstationer hver måned. Prisen for autogas er meget stabil mellem 0,6 – 0,7 Euro ved standeren med alle afgifter i Tyskland – det tilsvarer en pris på maksimalt 5,22 kr per liter pt. (sommer 2010). I Danmark er den eneste officielle listepris på 12,17 kr per liter, der er dog nogle firmaer der har priser, der er 1-2 kroner højere, men det kan man ikke se, da deres priser er hemmelige, og det er vel sådan set meget forståeligt. Hvis man solgte mælk til 20 kr. per liter, ville man nok heller ikke skrive det på køledisken:)

Hvis du kunne spare miljøet for 15-20% CO2, relativt for hver liter brændstof din bil bruger, og du kunne købe gas og installere et gasanlæg i din bil, ville du så gøre det? I Tyskland fåes mere end 125 splinter nye bilmodeller årgang 2010, der er fabriksmonterede med fabriksgaranti – og klar til autogas.  Ja, det er sådan set tankevækkende.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Autogas, Gas pris og tagget . Bogmærk permalinket.

24 svar til Autogas i Danmark

  1. Jensen siger:

    Kan min Peugeot 107 mon køre på gas?

    • c3c4 siger:

      Hej Jensen. Det kan den godt. Mig bekendt har den 3 cylindre og er således meget billig at ombygge. Dette kan med fordel gøres syd for grænsen. Jeg vil senere komme med en pris. Du kan herefter henvende dig til Qgas.dk og få tilbud på en mini gastank til privatbrug kombineret med pumpe og fyldestuds til din bil, så kan du osse spare penge.

      En ombygning til din bil koster op mod 12.000 kr. Og en gasbil bruger ca 15-20% mere gas målt i liter mod benzin. Til gengæld så sparer du med dagens benzin og gaspriser cirka hvad der tilsvarer 3 kr per liter benzin, når du køber gassen hos Qgas.dk til 6,95 kr per liter alt incl. Det er ikke det eneste du sparer. Du reducerer nemlig osse dit personlige CO2 udslip med ca. 17% for din bilmodels vedkommende. Der er balance i regnskabet efter der er brændt gas af svarende til 4000 liter benzin. Så du skal helst køre 20.000 km per år eller mere.

      • c3c4 siger:

        Jeg har en pris til dig: Komplet ombygning af Peugeot 107 så den kører på både benzin og autogas: 1500 Euro i Kiel. Du kan henvende dig på http://www.qgas.dk for at få en pris på minitank med pumpe, til opstilling på din hjemadresse, så du osse kan spare penge og CO2.
        Bemærk hjemmesiden er først åben medio juni 2010. Din bil bibeholder sin benzintank, men du får et reduceret bagagerum, men der er vist ikke meget plads i forvejen 🙂

      • c3c4 siger:

        Toyota Aygo/Citroen C1/Peugeot 107 LPG ,lpg ,autogas video fra You Tube fortæller rigtig meget. Læs evt. også de kommentarer der er på You Tube til denne video:)

        Gastanken passer ind i hullet til reservehjulet, og optager ikke yderligere plads. Videoen er fra 2008, men vurder selv oplysningerne.

  2. E Synnejyde siger:

    Hej
    Jeg er selv interesseret i autogas, og jeg har snakket lidt med en synsmand, og han siger:

    “At installere et autogas-anlæg er en konstruktiv ændring. Hvis man skal syne en bil med autogas skal anlægget være godkendt til bilen og div. attester og tüv-papirer skal indsendes og godkendes færdselsstyrelsen. Hvis man importerer en tysk bil, der er synet i tyskland med gas-anlæg, så skal man stadig dokumentere, at alt er i orden.”

    Jeg har en rimelig sjælden bil, og den kan der ikke købes et “godkendt” anlæg til. Det er ikke noget problem at bygge et fornuftigt(emissioner og brandsikkerhed i orden) gas-anlæg til den, men det er et kæmpe problem(dyrt og besværligt) at dokumentere, at det så også ER i orden.

    Jeg ved ikke, om I var klar over dette, men jeg syntes lige det skulle op.

    Til Qgas:
    1. Er der forskel på gas-prisen, hvis det skal bruges til landbrug set i forhold til Autogas til biler (jeg tænker på afgifter)?
    2. Hvad koster et hjemme-tankanlæg til gas?
    3. Vil det være en fordel, at tanken er stor nok til et helt årsforbrug?

    4. Bliver gassen hentet i Tyskland med tankbil, og derefter kørt ud til kunden.. – eller hvordan foregår det?
    Fint hvis du gider svare via e-mail.

    • c3c4 siger:

      Hej,

      Som du siger, så er det temmelig besværligt – første og anden gang, men alligevel overkommeligt.
      Men det afhænger lidt af modellen og typegodkendelsen. Men reglerne kan være svære at gennemskue på visse områder, hvilket skaber usikkerhed blandt synsfolk.
      Se kravene her: http://www.fstyr.dk/koretojer/Regler%20om%20koeretoejer/~/media/Files/Regler/Meddelelser/1890.ashx

      De ældste bilmodeller, der er godkendt med karburatorsystemer og uden katalysator, er nemme at få godkendt. En personbil der er måske 15 år gammel kan give problemer med godkendelsen, idet den skal leve op til de europæiske emissionskrav, og samtidig ikke er født med indsprøjtningsmotor og trevejs katalysator. Led evt. efter mere info på Trafikstyrelsens hjemmeside. Du skal ihvertfald have bilen omsynet og hvis den ikke falder i ret kategori, så koster det ekstra tid og penge. Helt nye bilmodeller, der er godkendelige i EU kan uden problemer godkendes i Danmark, da kravene er de samme. Spørgsmålet er om importøren på nuværende tidspunkt vil have ulejlighed, eller man skal importere nyt eller brugt selv. Dette undersøges pt, og der er interessante muligheder på grund af prisforskelle.

      Afgifterne på 2 kr per liter skal du betale som landbrug. Men om du kan trække dem delvist fra er en diskussion med din sagsbehandler hos Skat – samt hvordan du anvender køretøjet.

      Vi forventer hjemmeanlægget kan etableres for en pris der næsten tilsvarer et diesel anlæg. Det rummer mellem 400 liter til 1000 liter. Det afhænger osse af krav til fyldehastighed. Bruges meget gas skal det gå hurtigt(20 liter/min) – og så koster det mere. De anlæg vi sælger fylder 4 liter/min. Den største model er pt på 2000 liter.

      En tank, der dækker et årsforbrug er relativt dyr at opsætte, men kan være en mulighed. Men det er ikke et problem at få gas ofte, med mindre du bor langt væk. Men du er Sønderjyde, og bor formentlig centralt syd på.

      Gassen hentes i Tyskland eller i Fredericia pt. og køres direkte ud herfra.

      Kontakt mig på bnl@qgas.dk, og vi prøver at beregne de eksakte omkostninger samt din besparelse – og hvilke muligheder der er med din bil.

      Med venlig hilsen

      Bjarne Nyborg Larsen

  3. E Synnejyde siger:

    Ok.. Interessant
    Jeg skal nok ikke rode med autogas de næste 3 år, fordi jeg læser til maskinmester = begrænsede indtægter.

    Egentlig havde jeg bare tænkt mig selv at lave et gas-anlæg med programmerbar motorstyring til bilen. Mest fordi jeg ikke kan købe et godkendt anlæg til den alligevel.

    Men kommer der noget nyt omkring autogas, så skriv det endelig på hjemmesiden 😀

  4. Jan siger:

    Jeg har en Nissan Navara Dobbelcap 2,5l Diesel.. Kan sådan en bygges om til gas… Jeg bor meget tæt på grænsen og så arbejder jeg i norge, hvor diesel koster ca 14 NOK literen og LNG koster 9,75 NOK…. Jeg kører rundt 30-40000 km årligt… Kommer der ekstraafgifter på bilen når den bygges om…

  5. Stephan siger:

    Jeg har en Kia Picanto 1,0l fra 2011. hvad vil prisen være på en ombygning til denne?
    Er der stor foreskel på Autogas og Biogas? kunne man eventuelt køre på det gas vi afgasser fra gylle?
    Mvh Stephan

    • Qgas.dk siger:

      Hej Stephan

      Din Kia Picanto 1,0 fra 2011 er en lille super tre cylindret bil. Den kan leveres fra fabrikken med LPG system eller det kan eftermonteres.
      Eftermontage foretages idag billigst i Tyskland og er formentlig under 10.000 kr. Hvis den er med start/stop, så kan den køre 100 km på 5,6 liter flydende gas(autogas). Prisen i Tyskland for autogas er idag på standeren 0,77 Euro, hvilket giver en kilometerpris på brændstof alene på 0,33 øre per kilometer.

      Det er bare uheldigt, at I Danmark har vi ikke åben prisdannelse på autogas, propan og LPG samt VERDENS HØJESTE AVANCER og VERDENS HØJESTE AFGIFTER. så du kan faktisk ikke finde noget sted at tanke – andet end måske en tank med pumpe for tankning af gaffeltrucks hos en lokal virksomhed – men vent til du hører prisen:)
      Biogas er naturgas/methan renset for CO2 og afhængigt af rensningsgraden et super brandstof. Der kommer 100% sikkert renset biogas i vores naturgasnet i stadig større mængde de kommende år, men afhængigt af politisk vilje og økonomi, da det er en særdeles kostbar affære. Biogas er afgasset gylle, når dette udgør råmaterialet – men indeholder bla. svovl og meget CO2 før det bliver renset. Så du skal bare bestille et ombygningssæt til komprimeret naturgas og så finde et sted der leverer komprimeret naturgas til biler. Da der endnu ikke ydes støtte til disse ting herhjemme, så er det ikke en reel mulighed.

  6. jos beelen siger:

    hej , jeg kører på gas, og jeg har gjort dette de sidste 40 år ,…
    det er kun “benzinbiler”, der kan bygges om til at køre på gas ..mig bekendt .. dette kan ikke betale sig, hvis du kun kører i dk.. prisen på LPG er højere end benzinprisen … i resten af eu koster det kun ca. det halve.
    HUSK du skal til syn med bilen, og vægtafgiften bliver højere ..
    en bog, du kan købe på tankstationer i Holland eller bestille over internettet, er en STOR hjælp,
    hvis du skal finde gas tankstationer ca 400 sider
    LPG GIDS e-mail: remarca@lpg-gids.nl denne bog indeholder alle gastankstationer i Europa
    med tel. adresse coordinater+++ åbningstider, der findes også gps, der er udstyret med dette…

    • Qgas.dk siger:

      Autogas kan hænde at få en renæssance i Danmark, fordi lettelser på afgift til naturgas og biogas kan trække dette. Der er til gengæld ingen der kan spå om hvad der sker i den såkaldte LPG branche, der i mange år har været præget af uransagelige forretningsdispositioner, der for folk med indblik kun efterlader hovedrysten…
      Jeg spår imidlertid såkaldt dieselmix en fremtid i Danmark, med naturgas som tilsætning. LPG branchen i Danmark vil med vanlig træghed være 20 år bagefter:)

  7. Plamen siger:

    Hej
    We are several months in Copenhagen
    Our car has a system for auto gas LPG
    Can you give us information about:
    Nearby where we can we load our car with LPG ?
    Many thank you in advance

    • Qgas.dk siger:

      Dear Plamen, no autogas in Copenhagen now, prices are also very high now.
      If you want autogas, we recommend that you go to an exsisting Forklift truck outlet at a private company, and make an agreement.
      Prices here are normally 50% of retail price. Retail prices are not availble from the big companies. But expect prices above petrol prices.

      • Plamen siger:

        Hej,
        Where in Denmark at near to Copenhagen.
        Could you please explain what is this “exsisting Forklift truck outlet at a private company” and how we to contact with such a company.
        Can you recommend us to a place and company.

        Thank you very much in advance.

  8. Plamen siger:

    Where in Denmark close to Copenhagen to load autogas.

    • Qgas.dk siger:

      You have to contact a company like Kosan Gas, hope you can find good advise, they have several outlets of this type. We do not operate Sealand for the time being.
      Ask for their AUTOGAS SPECIALIST STIG OLSEN, he is a good friend of mine:)

  9. Helmut Hartmann siger:

    Hej, jeg kører en Dodge Ram 5,2l V8, har sidste år fået den bygget om til at køre på lpg autogas, den er lige synet og omskrevet i DBR (Dansk bilregister) som gasdreven, nu er mit spørgsmål: Hvad med vægtafgiften? Den er på benzin ca 12800 Kr. Told og skat kunne ikke give et entydig svar, de mente afgiften ville stige som hvis det var en dieselbil til ca 20000 Kr. Jeg kan intet finde omkring afgiften nogen steder, men kan det passe at jeg skal straffes for at gøre lidt godt for miljøet?
    MVH Helmut

  10. Helmut Hartmann siger:

    NB.: Bilen er fra 2003

    • Qgas.dk siger:

      En Dodge Ram 5,2l V8 fra 2003 burde gå lige igennem, disse biler kører perfekt på autogas/propane/Fgas, og det får du glæde af. Kør evt. til Tyskland og tank den op, hvis du bor tæt på grænsen. Afgifterne på gasdrevne biler forventes at blive de samme for naturgas og AUTO/Fgas relativt i forhold til miljøbelastningen – dvs lavere end for benzin, disse er i behandling og måske har de noget klart snart. Der er jo stærke kræfter der ønsker naturgasdrevne biler i Danmark, og det kan hjælpe på en fornuftig økonomi for de Fgas drevne køretøjer. Udledningen af CO2 synes dog at være vigtigere i afgiftsfastsættelsen end partikler mv. Endvidere skal du ikke forvente, at der kommer et landsdækkende net af tankningssteder for autogas, da der gælder helt særlige forhold for salg af autogas i Danmark, som ikke kan beskrives her.

  11. Helmut Hartmann siger:

    Hej Bjane, så kom der endelig noget om afgiftsnedsættelse for gas-biler kunne jeg læse i ingenøren, men såvidt jeg kan læse mig frem til drejer det sig åbenbart kun om biler der kører på CNG (naturgas) og de giver et skattefradrag på grøn ejerafgift for de gasbiler, som kører over 18 km/l.
    Hvis jeg forstår ret gælder det ikke LPG gas-biler og slet ikke overstående Dodge!!
    Hvordan forstår du det???
    Mvh Helmut

  12. Qgas.dk siger:

    Autogas, LPG eller propan kommer ikke tilbage som et alternativ i Danmark, det er der slet ikke politisk ønske om. Afgiftsreduktioner er bundet op i biogas, grøn gas og andre CO2 neutrale kulbrintegasser der kan anvendes til transport og distribueres.

    • Helmut Hartmann siger:

      Nå ja, det er sku et underligt land, i sommers da jeg omregistrerede til lpg- fik jeg en udligningsafg på 8000,-kr.
      Nu er der kommet yderligere en udligningsafgift pr 1jan som skal gøre det lige dyrt at køre benz og diesel el andet (LPG), hvor jeg på en tabel ved told og skat, kan se at ved 6,2 km/l stiger jeg yderligere 10.000,-kr halvårlig. Det gir` mig en årlig ejerafgift på 40.000,-kr . I Tyskland koster samme bil på LPG 200,-EUR i årlig vægtafgift.
      Nu blir jeg nok nød til at pille mit 30.000 kr dyre gasanlæg af igen spare 28.000,-kr i ejerafg og være ligeglad med miljøet.
      Det er sådanne ting der meget svært at rumme i et alm hovede.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s