Hvordan udfaser Danmark fossil energi?

 Der er behov for endnu mere forskning hvis Danmark skal være fossilfri i 2050. Lagring af solenergi med propan som lagringsmedie er kernen i nyt forskningsprojekt: Direct Fuel.
 

Solenergi omdannes til propan

 

Udfasning af fossil energi
Det kommer ikke til at ske de næste mange år. Det ved alle.

Alternativer til fossil energi
Danmark kan ikke gøre det med vindenergi, solceller og energipil – selv indenfor en lang årrække. Vi har ingen vandkraft som vores nabolande, der kan producere CO2 fri elektricitet.
Den tilgængelige energi fra vand, vind, biomasse og geotermi er med dagens behov utilstrækkelige og det vil desuden kræve ressourcer, som Danmark ikke råder over, at kunne udnytte det potentiale der er her.

Biobrændsler
Disse er der meget fokus på lige nu, debatten mangler desværre ofte et element: Danmark har simpelthen ikke det nødvendige areal til at producere andet end et fragment af det der behøves.
Så der forskes og bruges utrolige midler på noget, der aldrig bliver andet en et beskedent bidrag til at nå målet om et samfund frit for fossile brændstoffer med deraf følgende CO2 udledning. Dette arealproblem eller skaleringsproblem er det samme for både vind, vand, sol og geotermi.

Solenergi
Denne energikilde er ofte glemt og overset i debatten. På trods af mange års anvendelse. Det er der mange grunde til – især at det er svært at udnytte den!. Vi har kendt til både simple og mere komplicerede anlæg i årevis, og der er forsket – men ikke nær nok.
Den energi der indstråles fra solen dækker altid den halve klode og er nok til at holde alt tænkeligt kørende. Energien er til rådighed, men på et enormt areal. Der er således brug for nytænkning og helt ny teknologi for at udnytte solen bedre.

Der er brug for revolutionerende forskning – lagring af solenergi.
Med brug af den eksisterende teknologi, er det ikke muligt sådan som vores jord er befolket, at slippe af med fossile brændsler. Det kan selvfølgelig være et mål, men for at opnå dette, skal der sættes ind med ukendte enorme ressourcer. Måske kan det alligevel lade sig gøre, der er ihvertfald sat et forskningsprojekt i søen, hvor man ved hjælp af nye kemiske bindinger, metabolisme, cyanobakterier og fotosyntese kan fremstille lagerfast solenergi. På hvilken form da? Ja såmænd som flaskegas – propan. Denne model er CO2 neutral, da den fremstillede propan ikke er fossil. Propan er meget nem at lagre og transportere under lavt tryk(derfor anvendes det af 5,3 millioner billister i EU og 7 millioner i Europa). Der er netop afsat 30 millioner kr. til dette i EU regi, med projektstart 1.10.2010. Teknologien findes ikke idag. Og en grundlæggende revolution af teknologien er nødvendig før solens fulde potentiale kan udnyttes – også i Danmark. Både til transport og opvarmning.

Hvad gør vi i Danmark?
Det er interessant at observere, hvordan der kun afsættes få midler til netop denne innovative forskning, som der er fremtid i  – på den lange bane. Politikerne står i kø for at skabe resultater på den helt korte bane, resultater der i virkeligheden ikke batter noget. Men måske mangler der viden om dette, eller i det hele taget en mere sammenhængende energivision i Danmark. De enkelte energiselskaber, industrier og interesseorganisationer har ofte modstridende interesser, og politikerne kan kun blive enige om, at vedvarende energi skal udgøre en stigende andel af Danmarks energiforsyning i fremtiden. Men hvordan når vi det mål? Øget forskning indenfor de områder, hvor Danmark kan gøre en forskel og mere langsigtet planlægning uden hensyntagen til snævre særinteresser. Det er dog glædeligt, at Danmark er repræsenteret ved Københavns Universitet, blandt de 9 universiteter, der er med i projektet.

Nøgternt set er det kun solenergien, der kan give os rigtig vedvarende energi, der kan udnyttes overalt.
Vi skal blot have nøglen til at lagre solenergien, og udnytte den indstråling der er til rådighed – 100%  – på udvalgte arealer.

Fremtiden kan vi godt tage hjem i vores stuer
Hvad kan vi så gøre, mens vi venter. Kombinere en solfanger med et mindre propan tank anlæg nedgravet eller gemt væk. Når tiden er til det, vil man så kunne bytte sin solfanger ud med ny teknologi og kombinere gaskedlen og sit mini tankanlæg på en helt ny måde.

Se dette link: http://www.directfuel.eu

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Sol energi, Uncategorized og tagget . Bogmærk permalinket.

3 svar til Hvordan udfaser Danmark fossil energi?

  1. Pingback: Autogas i Europa – det bæredygtige alternativ | Qgas.dk Blog

  2. Pingback: Kunstig fotosyntese skaber fossilfrit brændstof udfra CO2 | Qgas.dk Blog

  3. c3c4 siger:

    Læs mere om demonstrationer mod BIOETHANOL. Hvorfor er dette en meget kortsigtet løsning på de problemer, som vi står overfor.

    http://www.ms.dk/sw182408.asp

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s